Hydraulikolie

Vi fører hydraulikolie fra kendte kvalitetsmærker som Ardeca, Castrol og Mannol. Fælles for alle vores olier er, at de er nøje udvalgte og produceret til ikke blot at minimere slid og aflejringer, men at forlænge levetiden, der hvor de anvendes. Klik på olierne herunder og se deres viskositetsindeksscore, som vidner om kvaliteten. Alle specifikationer findes under den enkelte olietype.

Skal du bruge hydraulikolie til brændekløver, lift eller et større hydraulikanlæg, handler det om at ramme den rigtige viskositet og specifikation, så systemet kører stabilt og effektivt. Her på siden kan du nemt vælge mellem flere kvalitetsmærker og pakningsstørrelser, så du får en løsning, der passer til både behov og budget.

Hydraulikolie fra førende producenter på markedet

Her hos weboil.dk har vi hydraulikolie til både simple brændekløvere og de mere avancerede entreprenørmaskiner og højtrykshydrauliksystemer. Her ovenfor finder du dermed al den hydraulikolie, du skal bruge for at kunne vedligeholde alt fra private til industrielle maskiner, fra en række kendte mærker som Ardeca, Total, Arbor, Gulf og Castrol. Vi har nemlig samlet nogle af de førende producenter af hydraulikolie og andre olietyper her i sortimentet for at kunne sikre dig produkter i den højeste kvalitet. Producenternes mange års erfaring er med til at sikre dig et gennemarbejdet og gennemtestet produkt, der med sikkerhed vil leve op til de krav, du stiller.


Hvilken hydraulikolie passer til din maskine?

Når du vælger hydraulikolie, er viskositet (fx ISO VG 32, 46 eller 68) ofte det vigtigste udgangspunkt. Kort fortalt siger tallet noget om oliens tykkelse ved driftstemperatur, og dermed hvordan den opfører sig i pumper, ventiler og cylindre. ISO VG 46 er en meget brugt “allround” viskositet, og du vil ofte se den som hydraulikolie 46 eller ISO VG 46. Til mange anlæg er HLP 46 en typisk standard, mens hydraulikolie 32 kan være relevant ved lavere temperaturer, og hydraulikolie 68 bruges ofte, når der ønskes en lidt højere viskositet ved varme og belastning.

  • Hydraulikolie til brændekløver: ofte ISO VG 46, men tjek manualen og driftstemperatur
  • Hydraulikolie til lift: vælg efter producentens krav, da tætninger og ventiler kan være følsomme
  • Udendørs helårsbrug: overvej HVI hydraulikolie for mere stabil viskositet ved temperaturskift
  • Industri og hård drift: fokusér på korrekt klasse og additivpakke frem for “nærmeste” alternativ

Bemærk: Følg altid maskinproducentens specifikationer og anbefalinger for at undgå driftstop og unødig slitage.

Smøring, beskyttelse og stabil drift

En god hydraulikolie skal ikke kun overføre kraft. Den skal også smøre bevægelige dele, beskytte mod korrosion, hjælpe med at lede varme væk og holde systemet rent ved at binde og transportere små partikler til filtrene. Olieopbygningen består typisk af baseolie og additiver, der blandt andet forbedrer slidbeskyttelse, skumdæmpning og oxidationstabilitet. Kører du flere typer køretøjer og maskiner, kan du med fordel også samle dine indkøb samme sted, fx motorolie, gearolie til gearkassen og bagtøjsolie og transmissionsolie til drivlinjen.

Derudover har vi også sørget for at sammensætte udvalget med fokus på de forskellige mængdebehov, vores kunder måtte have. Vi handler nemlig både med privatpersoner og erhvervslivet, og derfor forhandler vi hydraulikolie i alt fra små dunke på 1 liter til tønder på 210 liter. 

Du har faktisk tilmed mulighed for at bestille mængder af helt op til 1000 L, hvis dine behov rækker lidt ud over det sædvanlige. Her har vi også mulighed for at tilbyde særligt gode priser, så tøv ikke med at kontakte os – heller ikke hvis du har brug for råd og vejledning i forhold til valget af den rigtige olie.

Ofte stillede spørgsmål om hydraulikolie

Kan jeg blande hydraulikolie 32 og hydraulikolie 46?

Det anbefales at undgå blanding, fordi tilsætningsstoffer og viskositet kan ændre sig og påvirke drift og filtrering. Hvis du skal skifte viskositet, er det mest sikkert at aftappe så meget som muligt og fylde korrekt olie på. Tjek altid producentens krav.

Hvornår skal hydraulikolie skiftes?

Det afhænger af maskine, belastning og miljø. Mange følger driftstimer eller serviceplan, men tegn som misfarvning, øget støj, skum eller trægere funktion kan indikere behov for skift. Et rent filter og korrekt olie forlænger ofte levetiden på systemet.

Hvad er fordelen ved HVI hydraulikolie?

HVI hydraulikolie har et højt viskositetsindeks, så den holder en mere stabil “tykkelse” ved skiftende temperaturer. Det giver ofte lettere koldstart, mere ensartet respons i ventiler og bedre beskyttelse ved både koldt vejr og varm drift, hvis din maskine er godkendt til det.