Husk fri fragt over 699 kr. til GLS pakkeshop

Motorolie

Motorolie som renser og vedligeholder din motor.

Vi har 30 års erfaring med salg og rådgivning indenfor motorolie samt smøremidler.

I vores store udvalg af produkter finder du alt, hvad du skal bruge. Det er nemt, billigt og hos weboil.dk leveres varen dagen efter såfremt vi har modtaget din bestilling inden kl. 13.00. Under hvert produkt fremgår specifikationerne for produktet, og hvorvidt det passer til din bil.

Vi ved at gennemskuelighed er vigtigt for vores kunder, og derfor har vi valgt kun at føre kvalitetsmotorolie fra kendte mærker til lave priser.
Alle vores olier og produkter overholder de strenge krav, som er foreskrevet af bilproducenterne.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne have rådgivning og vejledning kan du kontakte os på tlf.: 8681 8143 eller mail@weboil.dk. Vi kan svare på alle spørgsmål og hjælper dig sikkert i mål.

Brug vores nummerpladesøgning øverst på siden for at finde produkter, der passer til din bil!


Stort udvalg af kvalitetsmotorolie i mange viskositeter

Som illustreret med det varierede udvalg af produkter her ovenfor, kan du finde alt i kvalitetsmotorolie her hos Weboil.dk. Ikke nok med, at vi forhandler motorolie fra nogle af markedets mest anerkendte producenter, så rummer vores sortiment også motorolie til en række forskellige køretøjstyper.

Grundlæggende sørger alle de forskellige typer motorolie for at smøre motorens bevægelige dele. Dette sikrer, at modstanden mellem motordele mindskes, så motoren kan præstere optimalt samtidig med, at unødigt slid på motoren undgås. Derudover findes der er også motorolie, som imødekommer en række forskellige behov eller problemer, dit køretøj kan have.

For at du kan vedligeholde din bil, motorcykel eller et andet motoriseret køretøj, er det derfor vigtigt at vælge den rigtige motorolie. Det hjælper vi dig med her hos Weboil.dk.

Find den rette type motorolie til dit køretøj

I vores sortiment finder du kun motorolie i høj kvalitet, så du altid er sikret et godt produkt, men valget af type er stadig vigtigt. Er du på udkig efter ny motorolie til privat brug, anbefaler vi derfor, at du starter med at kigge i instruktionsbogen til dit køretøj. Der findes nemlig en række information, der kan hjælpe dig med at tage det rette valg, som f.eks. krav, specifikationer, anbefalet viskositet eller mærke.

Hvis instruktionsbogen giver dig alle detaljer inkl. den anbefalede motorolies mærke og type, er valget ligetil. Alternativt skal du tage udgangspunkt i, hvilken motor der er tale om, og hvilke temperaturer olien skal fungere ved. Der er nemlig stor forskel på motorolie til benzin- og dieselmotorer, samt motorolie til sommer- og vinterbrug.

Klassificering af motorolie

Når du skal skelne mellem de forskellige typer motorolie, kommer dens API- og/eller ACEA-klassificering dig til hjælp.

API-klassificeringen opererer nemlig med tre overkategorier, der fortæller dig om motorolien er velegnet til dieselmotorer (C), benzinmotorer (S), eller begge dele (SC). Hver af disse overkategorier, og det definerende bogstav, følges desuden af en række underinddelinger, som meget præcist kan fortælle dig, hvorvidt den pågældende type olie kan benyttes til dit køretøj.

Alternativt foreslår ACEA-klassificeringen en inddeling, der ser således ud: benzinmotorer (A), almindelige/lette dieselmotorer (B) og tunge dieselmotorer (E). Systemerne er forskellige, men princippet er det samme. Du finder API- og ACEA-klassificeringen noteret under hvert enkelt produkt her ovenfor.

Motorolie og viskositet

Motorolie markeres derudover også med en række tal og bogstaver, der indikerer viskositet – dvs. oliens tykkelse, og hvordan den reagerer under forskellige temperaturforhold.

Alt dette kan læses ud fra oliens viskositetsmarkering – eksempelvis: 5W30. Hos Weboil.dk tilbyder vi også 5W40, 0W30, 0W20, 10W60 samt flere andre viskositeter.

W’et (winter) indikerer, at olien har en god flydeevne i koldt vejr, og jo lavere tallet foran W’et er, jo bedre flydeevne har motorolien ved lave temperaturer. Tallet efter W’et indikerer oliens evne til at flyde ved 100°. Jo højere tallet er, jo bedre flyder olien i varme.

Valget af motorolie afhænger dermed af de forhold, den skal bruges under. En tyk olie beskytter f.eks. motoren bedre i de varme sommermåneder, hvorimod tynd olie arbejder bedre om vinteren pga. dens øgede flydeevne. Derfor inddeles motorolie også i sommerolie, vinterolie og helårsolie. Helårsolier eller syntetiske motorolier med multi-viskositet kombinerer det bedste fra begge verdener. De giver nemlig god beskyttelse både om sommeren og om vinteren.