Autolak

Her hos weboil.dk forhandler vi en bred vifte af produkter, der bruges til vedligeholdelsen af motoriserede køretøjer, og dette gælder naturligvis også autolak. Bilens lak er nemlig ikke kun til for at være flot at se på, den er også med til at beskytte køretøjet mod unødige rustskader. 

 

Derfor finder du hos os både autolak som stift og som spray, der egner sig hhv. til at udbedre små skader og til større lakeringsprojekter. Find typen og farven, der bedst matcher dine behov herunder.

Læs mindre Læs mere

Autolak i alle de populære farvenuancer

Det er altid værd at bruge tid på at vedligeholde lakken på sin bil. Ikke nok med man hermed naturligvis sikrer, at bilen vil bevare sin flotte finish og fortsat vil være smuk at se på, så spiller lakken også en rolle i forhold til beskyttelsen mod rust. 

Derfor kan små stenslag eller ridser i lakken potentielt udvikle sig til større problemer, hvis de ikke lappes i tide. Det er her, vores udvalg af autolak kommer ind i billedet. Her hos weboil.dk finder du nemlig et bredt sortiment af både stifter og sprays, der spænder over en lang række forskellige farver og farvenuancer. 

På den måde kan du med sikkerhed også finde en type, der matcher din bil – ikke mindst da vi har farvekodet hele vores udvalg, så det er nemt at søge den rigtige type frem.

 

Vælg mellem spray eller stift

Om du skal vælge autolak som stift eller spray til formålet, kommer helt an på projektets karakter. Stiften og sprayen har nemlig hver sine fordele. De praktiske stifter anvendes hovedsageligt til at udbedre småskader, og kaster du dig derfor ud i et større lakeringsprojekt, så kan du med fordel overveje de praktiske sprays i stedet. 

Autolak i sprayform er nemlig ikke blot allerede færdigblandet og klar til brug, den er også nem at håndtere, så du kan opnå et flot resultat selv ved lakering af større flader. Uanset projektets størrelse vil man oftest anvende autolak i den ønskede farve, hvorefter man afslutter arbejdet med et lag klarlak – som du naturligvis også finder i vores udvalg. 

På den måde opnår man det bedst mulige resultat.